Handelsbetingelser
Opmåling
Hos Algeservice ApS foretager vi en præcis opmåling af det ønskede område, inden arbejdet igangsættes. Hvis vi konstaterer en afvigelse i arealstørrelsen i forhold til den oprindelige vurdering, vil vi kontakte dig for at bekræfte, om vi skal fortsætte med justeringerne. Det er vigtigt, at du er tilgængelig på telefonen, så vi hurtigt kan få en afklaring. Hvis opmålingen viser et mindre areal end forventet, arbejder vi videre uden yderligere bekræftelse, medmindre du specifikt har ønsket at blive kontaktet.
Faktureringen vil altid afspejle det faktiske areal, så du kun betaler for det arbejde, der udføres.
Forberedelse inden rensning
For at sikre en smidig proces bedes du sikre følgende inden vores ankomst:
-
Der skal være adgang til udendørs vand via en vandhane. Hvis du ikke har en selv, kan du eventuelt lave en aftale med din nabo.
-
Vandhanen skal have normalt vandtryk – kontakt os, hvis du er i tvivl om dette.
-
Området, der skal behandles, skal være ryddet for genstande.
-
Der skal være mulighed for parkering tæt på arbejdsområdet og vandkilden (inden for 25 meter).
-
Genstande, der ikke tåler vandsprøjt, bør flyttes mindst 10 meter væk.
-
Eventuelt større begroninger såsom græs eller højt ukrudt skal fjernes inden vores ankomst.
Garanti og vedligeholdelse
Vi yder en 10-års garanti mod flisepest ved vores mellem og store pakke. For at garantien forbliver gældende, kræves det, at du har en serviceaftale med os, hvor vi foretager vedligeholdelse to gange årligt.
skulle du imod forventning opleve flisepest så skal vi kontaktes hurtigst muligt.
Afbestilling og ændring af aftaler
Ønsker du at ændre eller aflyse en aftale, kan du kontakte os på telefon 61198080 inden for vores åbningstid (sms er ikke muligt) eller via e-mail på info@algeservice.dk.
Afbestilling eller ændringer af rensningsaftaler skal ske senest 48 timer før den planlagte udførelse.
Ved afbestilling mindre end 24 timer før udførelsen opkræves et gebyr på 500 kr.
Hvis du ønsker at opsige din årlige vedligeholdelsesaftale, kan dette gøres gebyrfrit inden 1. januar. Efter denne dato påbegyndes ruteplanlægningen, og afmelding vil medføre et administrativt gebyr på 300 kr.
Betalingsbetingelser
Betaling sker via bankoverførsel. Fakturaen sendes til dig via e-mail eller post, når arbejdet er afsluttet. Betalingsfristen er 5 dage.
Reklamation/Tilfredshedsgaranti
Ved reklamation skal der senest 48 timer efter færdiggjort arbejde skriftligt rettes henvendelse til info@algeservice.dk med billede dokumentation samt kort beskrivelse af reklamationen.
Vi kontakter jer derefter pr. mail eller telefon for booking af rettelser af det som det måtte være tale om
Ansvarsfraskrivelse og vigtige forbehold
-
Forskydning af fliser – Vi er ikke ansvarlige for eventuelle forskydninger af fliser, der måtte opstå efter rensning, da faktorer som regn, rødder og trafik kan påvirke belægningen.
-
Tilstopning af kloak eller dræn – Rensning løsner mos og jord, som kan havne i kloakken. Hvis dit afløb er særligt følsomt over for tilstopning, skal vi informeres på forhånd.
-
Flisernes generelle tilstand – Nogle fliser kan over tid blive porøse eller påvirkes af frost. Dette kan blive mere synligt efter rensning, hvilket vi ikke kan holdes ansvarlige for.
-
Flytning af genstande – Det er dit ansvar at fjerne havemøbler, krukker osv. inden rensning. Vi kan hjælpe mod et ekstra gebyr.
-
Vandhane og slanger – Hvis vi skal bruge en indendørs vandhane, er det dit ansvar at sikre, at hanen er i god stand og ikke utæt.
-
Indsigelser til rensning – Hvis du har kommentarer eller ønsker til det udførte arbejde, skal dette meldes inden imprægneringen påbegyndes.
-
Farvevariationer og kørespor – Sorte lav, kalkudtræk og spor fra bildæk kan være vanskelige at fjerne helt og er derfor ikke en del af vores tilfredshedsgaranti.
- Striber efter rens kan forekomme ved særligt udsatte områder eller ved stort område med sort lav, dette retter typisk sig selv efter gentagende algemiddel behandlinger som følge af vedligehold.
-
Poolområder – Kunden er ansvarlig for at afdække poolen og fjerne eventuelt snavs efter rensningen.
-
Alger efter rens – Efter rens og imprægnering er det vigtigt at holde området fri for alger for at sikre at de ikke vender tilbage til forhenværende tilstand.
Vi anbefaler derfor at man selv sprøjter med algemiddel mindste to gange om året eller bestiller vedligehold af os. Tilbagevenden af alger er IKKE dækket af vores garanti.